Vine i Føtex og Bilka

Læs mere på www.foetex.dk og www.bilka.dk

 

Tilbage

 

 

Region: Abruzzo________________________________________________________________________

 

 

Aldiano Montepulciano d’Abruzzo Riserva DOP
Farve: Rød | Drue: Montepulciano
Producent: Cantina Tollo | Ca pris: 80 DKK  
Cantina Tollo vingården ligger på en bakketop i den lille Tollo landsby i Abruzzo, kun få kilometer fra Adriaterhavet. Flere vinmarker ligger højt ind mod Appenninerne i vest. Nærheden til havet, bjergene og de varme sommermåneder skaber optimale forhold for vindyrkning. Mørk, krydret og tæt Montepulciano Riserva med noter af brombær, rosmarin, toast og vanilje. Perfekt til fyldige kødretter fx grillet lammekød. Kan lagre ca. 10 år.

 

 

 

 

Bio logoØKO Montepulciano d’Abruzzo DOP
Farve: Rød | Drue: Montepulciano
Producent: Cantina Tollo  | Ca pris: 70 DKK | Præmier: Bronzemedalje International Wine and Spirits Competition 2018
Med sine ca. 300 ha økoligisk certificerede vinmarker, er Cantina Tollo er en af Italiens førende producenter af økologisk vin: som bl.a. er lavet uden brug af syntetiske pesticider og herbicider i vinmarken. Mørk, fyldig, krydret rødvin på 100% hånd-plukkede Montepulciano druer. Perfekt til fyldige kødretter (især til lam) eller grillet kød. Denne vin er også certificeret Vegansk.

 

 

 

 

Nyhed i vores sortiment!
Rocca Ventosa Montepulciano DOP

Farve: Rød | Drue: Montepulciano
Producent: Cantina Tollo  | Ca pris: 45 DKK
Montepulciano er Italiens anden mest plantede blå druesort. Den stammer oprindeligt fra Abruzzo bjergene, men plantes over hele Italien. Druen har en mørk skal og laver dybe, fyldige rubin-røde vine. Rocca Ventosa (”vind-rige dal”) er en frisk Montepulciano lavet uden fadlagring. Perfekt til de lettere kødretter, pasta eller tærter.

 

 

 

 

 

Aldiano Cerasuolo d’Abruzzo DOP
Farve: Rosé | Drue: Montepulciano
Producent: Cantina Tollo | Ca pris: 70 DKK
Rosè vine er, sammen med mousserende vine, den kategori hvor forbruget stiger mest de seneste år. Den dybe pink farve kommer fra en kort skal-kontakt af Montepulciano druerne. Frisk, tør og fyldig med duft af friske kirsebær og hindbær. Ideel til typiske sommerretter som tapas, salater, grøntsager, skaldyr, fisk, hvidt kød og friske oste. Prøve den fx til artiskokker eller til frisk gedeost!

 

 

 

 

Nyhed i vores sortiment!
Rocca Ventosa Cerasuolo d’Abruzzo DOP

Farve: Rosé  | Drue: Montepulciano
Producent: Cantina Tollo  | Ca pris: 45 DKK
Montepulciano er Italiens anden mest plantede blå druesort. Den stammer oprindeligt fra Abruzzo bjergene, men plantes over hele Italien. Druen har en mørk skal og laver dybe, fyldige rubin-røde vine. Rocca Ventosa (”vind-rige dal”) er en frisk Montepulciano lavet uden fadlagring. Perfekt til de lettere kødretter, pasta eller tærter.

 

 

 

 

 

Bio logoNyhed i vores sortiment! 
ØKO Trebbiano d’Abruzzo DOP

Farve: Hvid | Drue: Trebbiano | Producent: Cantina Tollo | Ca pris: 62 DKK | Præmier: Bronzemedalje International Wine and Spirits Competition 2018  
Certificeret Økologisk og Vegansk Trebbiano d’Abruzzo fra Cantina Tollo. Druerne er håndplukkede, og vinen lavet uden filtrering eller stabilisering (kan derfor have et meget let bundfald). Dufter af hvide blomster, mandler og mineraler. Tør, frisk, frugtig smag med en fin nøddeagtig finish. Fin ledsager til fisk og skaldyr.

 

 

 

 

Aldiano Trebbiano d’Abruzzo DOP
Farve: Hvid | Druer: Trebbiano, Chardonnay
Producent: Cantina Tollo | Ca pris: 70 DKK  
Trebbiano druerne får selskab af 15% Chardonnay som er gæret på barriques (franske træfade). Det giver vinen mere fylde, honning og vanilje-noter og mere cremet tekstur. Fyldig smag med indslag af ananas, citrus og toast. Drik den fx til fjerkræ, grillet kylling, røget laks eller cremede pastaretter.

 

 

 

 

Nyhed i vores sortiment!
Pinot Grigio Terre di Chieti IGP

Farve: Hvid | Drue: Pinot Grigio
Producent: Cantina Tollo  | Ca pris: 45 DKK
Pinot Grigio druesorten er relateret til den blå druesort Pinot Noir. Den stammer fra Frankrig hvor den kaldes Pinot Gris, men plantes i hele verden. I Italien laver Pinot Grigio generelt tørre, elegante og ferskenagtige vine til forskel fra de mere aromatiske og ofte søde eksempler fra Frankrig. Rocca Ventosa dufter af hvide blomster og modne ferskner. Elegant, blød og fin smag. Egner sig til fisk, risotto eller spaghetti med grønsager. Den bløde, tørre stil gør den perfekt også som aperitif.

 

 

 

 

 


BiB Valle d’Oro Rosé Terre di Chieti IGP

Farve: Rosé | Drue: Montepulciano
Producent: Cantina Tollo | Størrelse: 300 cl. | Ca pris: 130 DKK  
Dyb, pink farve og duft af friske jordbær og søde kirsebær. Frisk og blød smag med medium fylde. En alsidig vin som er glimrende som aperitif, salater, lyst kød, fiskeretter eller friske oste.

 

 

 

 

 

 

Region: Lombardia________________________________________________________________________

 

 

Nyhed i vores sortiment!
Franciacorta DOCG Millesimato Brut

Farve: Mousserende | Drue: Chardonnay
Producent: Lo Sparviere | Ca pris: 190 DKK | Præmier: 3 glas i Gambero Rosso
Franciacorta området i Lombardiet, Norditalien er Italiens svar på Champagne. Vinene laves med nogenlunde samme druesorter som i Champagne og med samme lange lagring på flaske efter anden-gæringen. Her er det en “Blanc-de-Blancs” på 100% Chardonnay. Stilen er mere fyldig og cremet end en Champagne. Perfekt til aperitif, fisk eller til en festlig lejlighed.

 

 

 

 

 

 

Region: Piemonte________________________________________________________________________

 

 

Sorì dei Mori Barbera d’Asti DOCG 
Farve: Rød | Drue: Barbera
Producent: Vinchio – Vaglio Serra | Ca pris: 65 DKK | Præmier: 2 Glas Gambero Rosso 2017
Selvom Piemonte er kendt for sine Nebbiolo baserede Barolo og Barbaresco så er det Barbera som laver de fleste vine, og Barbera er Vinchio Vaglios specialitet. Druens elegante og fine stil gør, at salget er steget dramatisk de seneste år. Sori dei Mori er en klassisk Barbera d’Asti DOCG med hints af blomster, violer, søde krydderier og kølige, mørke bær. Dyb, frisk fyldig smag. Drik den til fx fyldige pastaretter eller hvidt kød.

 

 

 

 

I Tre Vescovi Barbera Superiore DOCG
Farve: Rød | Drue: Barbera
Producent: Vinchio – Vaglio Serra | Ca pris: 70 DKK | Præmier: Commended Decanter Asia 2017
“Superiore” indikerer at kun de sødeste Barbera druer får lov til at indgå og at vinen lagrer i ca 12 måneder på egetræsfade. Det gør Barbera Superiore mere holdbar og tilfører fine krydrede noter og en ”afrundet” fylde. Blåbær, tørrede violer og toast. Drik den til fyldige kødretter gerne med svampe.

 

 

 

 

La Leggenda Barbera d’Asti DOCG
Farve: Rød | Drue: Barbera
Producent: Vinchio – Vaglio Serra | Ca pris: 55 DKK
I Piemonte er Asti områdets kalkrige bakker de perfekte omgivelser for Barbera druesorten. De stejle bakker og fattige jordbund giver karakter, præcision og elegance til vinene. Vinchio Vaglio har arbejdet med Barbera siden 1953 og vil med ”La Leggenda” lave en klassisk Barbera d’Asti. Vinen lagrer kun på ståltanke for at bevare den friske frugt. Tør og frugtig stil med noter af violer, hindbær, mørke kirsebær og mineraler. Passer til charcuteri, antipasti eller kylling.

 

 

 

 

La Romantica Spumante Dolce
Farve: Rosé mousserende dessertvin | Drue: Brachetto
Producent: Vinchio – Vaglio Serra  | Ca pris: 75 DKK
La Romantica betyder romantikeren og denne mousserende, let søde rosé er skabt til at fejre de romantiske øjeblikke. Elegant og forførende duft af jordbær og hindbær. Frisk, sød, læskende smag. Perfekt fx til jordbær dyppet i lys chokolade eller til lagkage med frisk frugt. Lav alkohol på 6%. Drik den godt afkølet ved ca. 8°C.

 

 

 

 

Nivasco Brachetto Piemonte DOC
Farve: Rød mousserende dessertvin | Drue: Brachetto
Producent: Vinchio – Vaglio Serra | Ca pris: 70 DKK
Der er vist ingen vin som smager mere af jordbær end Piemontes sprudlende Brachetto! Denne mousserende, pinkfarvede, søde vin får sin unikke jordbær-smag fra den lokale Brachetto drue. Gæringen foregår i lukkede ståltanke og stoppes tidligt mens der endnu er restsukker i vinen. Resultatet er en frisk, let sød, mousserende vin med kun 6% alkohol. Server den godt afkølet ved ca. 8°C til jordbær med vaniljeis, lagkage, eller til risalamande!/p>

 

 

 

 

Valamasca Moscato d’Asti DOCG
Farve: Hvid mousserende dessertvin | Drue: Moscato
Producent: Vinchio – Vaglio Serra | Ca pris: 60 DKK
Valamasca Moscato d’Asti laves på et udvalg af håndplukkede Moscato druer og har derfor mere smag (og er mindre mousserende) end Asti Spumante. Dejlig sommer-agtig duft af hyldeblomster og honning. Forfriskende, sød, aromatisk smag. Perfekt til marcipandesserter, friske eller tørrede frugter eller til kransekage i stedet for knastør Champagne! Serveres godt afkølet ved ca. 8°C.

 

 

 

 


BiB Aurì Rosso
Farve: Rød | Drue: Barbera
Producent: Vinchio – Vaglio Serra | Størrelse: 300 cl. | Ca pris: 89 DKK  
Frugtig, elegant, rødvin på smart 3 liter Bag in Box. Elegant duft af blomster og mørke kirsebær. Medium krop og silkebløde tanniner. En tør, alsidig mad-vin som passer fx til tag-selv bord, lyst kød, pasta bolignese, skinke eller friske oste.

 

 

 

 


BiB Aurì Bianco
Farve: Hvid | Drue: Cortese
Producent: Vinchio – Vaglio Serra | Størrelse: 300 cl. | Ca pris: 89 DKK  
Simpel, læskende hvidvin på smart 3 liter Bag in Box. Druesorten hedder Cortese og er karakteriseret ved sin rene, friske stil. Fin duft af citrus og grønne æbler. Frisk, tør, læskende smag. Passer til salater, grønsagsretter eller som aperitif.

 

 

 

 

 

Region: Sicilia__________________________________________________________________________

 

 

Tareni Nero d'Avola

Tareni Nero d’Avola Terre Siciliane IGT
Farve: Rød | Drue: Nero d’Avola (Calabrese)
Producent: Carlo Pellegrino | Ca pris: 70 DKK
Carlo Pellegrino blev etableret på Sicilien i 1880. I dag er Pellegrino familien, med deres 4 vingårde og sammenlagt 180 ha vinmarker, en af Siciliens vigtigste vinproducenter. Vingården ved Trapani på Siciliens vestlige spids, familiens mest moderne, er smukt placeret på en bakketop med udsigt til havet. Nero d’Avola er øens mest plantede blå druesort som står bag nogle af de absolut bedste rødvine. Mørke bær, lakrids og mineraler. Mørk, dyb, tør og vedvarende smag. Server den til grillet kød, aubergine retter eller charcuteri.

 

 

 

 

Tripudium Rosso

Tripudium Rosso Terre Siciliane IGT
Farve: Rød | Druer: Nero d’Avola , Syrah, Cabernet Sauvignon 
Producent: Carlo Pellegrino | Ca pris: 110 DKK 
Anmelder-rost top vin fra Pellegrino. Fra 20-30 år gamle vinstokke i sand-holdig, fattig jordbund. Druerne håndplukkes og hver druesort fermenterer for sig selv med lang skalkontakt som giver fylde og karakter. Vinen lagrer min. 12 md på Franske Barriques (små, nye egetæsfade). Mørk rubinrød farve med noter af modne røde bær og søde krydderier. Dyb, rund og vedvarende smag. God til fyldige kødretter eller largrede oste. Vil udvikle mere kompleksitet de næste 6 år.

 

 

 

 

Gazzerotta Nero D’Avola IGT

Nyhed i vores sortiment!
Gazzerotta Nero D’Avola IGT

Farve: Rød | Drue: Nero d’Avola 
Producent: Carlo Pellegrino | Ca pris: 120 DKK 
Pellegrino familien har gjort et stort arbejde ud af, at analysere de forskellige marker/parceller for at plante de bedst egnede druer. Gazzerotta er navent på deres bedste Nero d’Avola vinmark. Det varme, solrige klima er med til at holde udbyttet lavt, og den røde, lerholdige jordbund suger vandet til sig for at undgå, at vinplanterne lukker ned i de tørre sommermåneder. En mørk, fyldig, kraftg Nero d’Avola som dufter af blåbær, solbær og kanel og rosmarin. Perfekt til grillet kød og grønsager som f.ex. auberginer.

 

 

 

 

Tareni Frappato IGT

Nyhed i vores sortiment!
Tareni Frappato IGT

Farve: Rød | Drue: Frappato 
Producent: Carlo Pellegrino | Ca pris: 50 DKK 
Frappato er den lokale druesort som (sammen med Nero d’Avola) står bag Siciliens eneste DOCG, Cerasuolo di Vittoria på øst-kysten. Frappato kaldes ofte for Siciliens Pinot Noir: den giver vine med silkebløde tanniner of forfinet duft at violer og søde krydderier. Stilen er frisk, elegant og blød. Passer til kødretter som ikke kræver tannin som hvidt kød, gris eller and, men også til fisk eller mellem-lagrede oste.

 

 

 

 

Tareni Inzolia  IGT

Nyhed i vores sortiment!
Tareni Inzolia IGT

Farve: Hvid| Drue: Inzolia
Producent: Carlo Pellegrino | Ca pris: 50 DKK 
Inzolia, som kaldes Ansonica i Norditalien, stammer fra Sicilien hvor den bl.a. indgår (sammen med Grillo og Cataratto) i Marsala. Inzolia har en tyk skal og giver relativt fyldige, aromatiske vine. Denne Inzolia, fra området omkring Trapani/vest-Sicilien, dufter af appelsinblomster, pærer og melon. Fyldig, vedvarende frugtig smag. Perfekt til hvidt kød eller fisk/skaldyr fx til laks.

 

 

 

 

MARSALA GD MINEO

Mineo Marsala Garibaldi Dolce Superiore DOC
Farve: Dessertvin, forstærket | Druer: Grillo, Cataratto, Insolia
Producent: Carlo Pellegrino | Ca pris: 60 DKK
Marsala ligger på Siciliens vestkystog navnet kommer af ”Mars Allah” der betyder Hellig By på arabisk. Vinen var populær i midten af 1900 tallet, men efterspørgslen er siden faldet drastisk. Den kvalitativt højere ”Superiore”, som kræver min. 24 måneders fadlagring, udgør en lille del af produktionen. Mineo Marsala Superiore har karamelbrun farve og intens duft af valnødder, hasselnødder og vanilje. Smagen er fyldig med velintegreret sødme og 18% alkohol (gæringen stoppes ved at tilsætte alkohol). Perfekt til desserter med karamel, kager, tærter eller til Tiramisù.

 

 

 

 

Carlo Pellegrino

Moscato Naturale di Pantelleria DOP
Farve:  Dessertvin | Drue: Zibibbo (Muscat af Alexandria)
Producent: Carlo Pellegrino | Størrelse: 50 cl.
Den lille vulkanske ø Pantelleria, ud for Siciliens sydlige kyst står bag nogle af Italiens mest intense og lækre søde vine. Druen bag den sødmefulde nektar hedder Zibibbo (Muscat of Alexandria). Druerne håndplukkes og vinificeres ved kontrolleret temperatur og gæringen stoppes mens vinen endnu er sød. Intens og gylden farve og aromatisk duft af tropiske frugter. Cremet, rig og frisk smag af passionsfrugt, honning og ananas. Perfekt til kager og søde sager, gerne med frisk eller tørret frugt.

 

 

 

 

Nes Passito naturale di Pantelleria DOP

Nes Passito naturale di Pantelleria DOP
Farve: Dessertvin, forstærke | Drue: Zibibbo (Muscat af Alexandria)
Producent: Carlo Pellegrino | Størrelse: 37,5 cl. | Ca pris: 80 DKK | Præmier: 5 Grappoli Bibenda 2017
Naturlig sød vin lavet fra tørrede Muscat druerfra den vulkanske ø Pantelleria. Efter høsten tørres druerne under solen så sukker, og smag koncentreres. De tørrede druer tilsættes frisk pa Moscato vin for en frisk og aromatisk men samtidig sød og fyldig vin. Nes Passito di Pantelleria dufter af passionsfrugt, tørrede abrikoser og honning. Prøv den til lagrede oste eller desserter med hvid chokolade og tropiske frugter.

 

 

 

 

 

 

Region: Toscana______________________________________________________________________

 

 

Turaia Bolgheri DOC

Nyhed i vores sortiment!
Turaia Bolgheri DOC

Farve: Rød | Druer: Cabernet Sauvignon, Merlot 
Producent: Aia Vecchia | Ca pris: 95 DKK 
Bolgheri DOC, ved kysten i Toscana, blev etableret da den adelige Incisa della Rochetta plantede Bordeaux druer i stedet for Sangiovese da man mente området havde mange ligheder med Bordeaux. Vinene indhentede hurtigt højere priser og anerkendelse end vinene på Sangiovese og betragtes i dag som det fineste område for Bordeaux blends i Italien. Mørk, fyldig, struktureret, kompleks Bolgheri med hints af grøn peber, vanilje og toast. Egner sig bedst til fyldige kødretter.

 

 

 

 

Chianti Classico DOCG
Farve: Rød| Druer: Sangiovese, Canaiolo, Colorino
Producent: Tenuta di Capraia | Ca pris: 85 DKK
Da Calí familien opkøbte deres tredje vingård i 1988, var der ikke meget tilbage af den gamle Borgo. Gården fik en gennemgående renovering og er i dag virkeligt et besøg værd på en bakketop i Castellina in Chianti. Tenuta Capraia er i dag ejet af Antinori familien. Man gør en dyd ud af at lave vine som afspejler denne smukke bid af Toscana. Vinen er lavet kun på lokale druer, lagrer på store (fremfor små) træfade og gennemgår kun forsigtig filtrering. Egner sig til pasta med kødsovs, lasagne, pizza, salame osv.

 

 

 

 

Chianti Classico Riserva DOCG
Farve: Rød | Drue: Sangiovese
Producent: Tenuta di Capraia | Ca pris: 140 DKK 
Chianti Classico er det bakkede landskab i Chianti. Vinmarkerne ligger på fattig, kalkholdig jordbund (kaldet Galestro) det giver koncentration og karakter til Sangiovese vinene. Capraias Chianti Classico Riserva kommer fra Castellina in Chianti omkring 350 moh. En ægte, typisk Chianti Classico som får lov til at hvile min. 15 md. på små egetræsfade for mere blødhed og fine indslag af vanilje og toast. Kan gemmes og vil udvikle sig positivt de næste 10 år. Dejlig til de fleste kødretter.

 

 

 

 

Poggio Stella Chianti Colli Senesi DOCG
Farve: Rød | Drue: Sangiovese 
Producent: Vecchia Cantina di Montepulciano | Ca pris: 55 DKK
Colli Senesi er det bakkede landskab omkring Siena og vinhistorien her går tilbage til Etruskerne, små 3000 år. Chianti DOCG skal laves på min. 80% Sangiovese, men desværre tillader man omkring 40 forskellige druesorter som de resterende 20%. Her er det en ren, 100% Sangiovese Chianti. Frugtige indslag af kirsebær, blommer og et strejf af fennikel og mineraler. Frisk og tør med lang, saftig finish. Egner sig til pasta med kødsovs, lasagne, pizza, salame osv.

 

 

 

 

Nyhed i vores sortiment!
Cortona Merlot DOC

Farve: Rød | Drue: Merlot 
Producent: Vecchia Cantina di Montepulciano | Ca pris: 60 DKK 
Cortona er en by ved den Toskanske kyst. Merlot stammer fra Frankrig hvor den står bag store vestre-bred Bordeaux vine som Pomerol, Cheval Blanc og Ausone. Men merlot plantes over hele verden og er faktisk den anden mest plantede efter blå druesort efter Cabernet Sauvignon. Dyb farve og druetypisk duft af blommer, krydderier og vanilje. Mellem fyldig. Perfekt til vildt eller mellem lagrede oste.

 

 

 

 

Campaltino Rosso Toscana IGT Campaltino Rosso Toscana IGT  
Farve: Rød | Drue: Sangiovese, Canaiolo
Producent: Vecchia Cantina di Montepulciano | Ca pris: 35 DKK
Sangiovese (af “Jupiters blod”) er Italiens mest plantede blå druesort og en oldgammel druesort som stammer tilbage fra Etruskerne. Den kommer fra Toscana og menes at være en naturlig krydsning af Ciliegiolo og Calabrese. Den plantes over hele Italien, men har altså sin højborg i Toscana hvor den står bag hele 60% af beplantningerne. Frugtig, tør, Sangiovese som dufter af røde kirsebær, blommer og salvie. Lang og frugtig, saftig smag. Perfekt til pizza eller carpaccio.

 

 

 

 

Rosso di Montepulciano DOC 
Farve: Rød | Druer: Sangiovese, Canaiolo 
Producent: Vecchia Cantina di Montepulciano | Ca pris: 48 DKK 
Vecchia Cantina er Montepulcianos ældste kooperativ grundlagt i 1937 af 14 vinproducenter. Man ønskede at øge kvaliteten af de lokale vine og valgte den flyvende gyldne løve ”leone alato” fra den etruskiske mytologi som symbol. For at at minde om, at Montepulcianos vin-historie, som går tilbage til etruskerne. Fin duft af kirsebær og fennikel. Frugtig, saftig smag. Perfekt fx til pizza, lasagne eller pasta med kødsovs..

 

 

 

 

Vino Nobile di Montepulciano DOCG
Farve: Rød | Druer: Sangiovese, Canaiolo 
Producent: Vecchia Cantina di Montepulciano | Ca pris: 85 DKK | Præmier: Sølvmedalje Mundus vini 2017 
Vino Nobile (”nobel vin”) er en klassiker og en af de vine, der har været med til at skrive italiensk vinhistorie. Vino Nobile er lavet på primært Sangiovese druer (lokalt kaldet Prugnolo Gentile). Området er karakteriseret ved fattig kalk-holdig jordbund og stejle bakker. Alle druerne håndplukkes og kun den højeste kvalitet bruges til Vino Nobile. Vinen lagrer to år på egetræsfade og efterfølgende på flaske. Intens duft af mørke kirsebær, jord, svampe og toast. Saftig, koncentreret, vedvarende og samtidig elegant og kompleks smag. Vil udvikle mere kompleksitet de næste 10 år.

 

 

 

 

Vino Nobile di Montepulciano Riserva DOCG
Farve: Rød | Druer: Sangiovese, Canaiolo 
Producent: Vecchia Cantina di Montepulciano | Ca pris: 95 DKK 
Ordet “Nobile” står for ædel/nobel og ses fra midten af 1700 tallet på de mest udsøgte Montepulciano flasker. Sangiovese stokkene (lokalt kaldet Prugnolo Gentile) vokser på stejle bakker i ca 600 moh. og det giver intensitet og rygrad til vinene. Riserva lagrer 30 måneder på store træfade og derefter 6 måneder på flaske for at tilføre koncentration, kompleksitet og ekstra holdbarhed. Lagres op til 7 år.

 

 

 

 

BiB Toscana Rosso
Farve: Rød | Drue: Sangiovese
Producent: Vecchia Cantina di Montepulciano | Størrelse: 300 cl.| Ca pris: 149 DKK
Klassisk, elegant Sangiovese med klar rubinrød farve og noter af saftige kirsebær, blommer og lakrids. Tør, frisk og ligetil med frugtig og saftig eftersmag. Sangiovese vinstokkene vokser i op til 450 moh. ikke langt fra smukke Siena. Perfekt til pizza, salami eller pasta med en kraftig tomatsovs og basilikum. Kommer i en smart Bag-in-Box så den kan nydes over flere uger…

 

 

 

 

 

Region: Veneto______________________________________________________________________

 

 

Mejor Amarone della Valpolicella Classico DOCG
Farve: Rød | Druer: Corvina, Rondinella
Producent: Luigi Righetti | Ca pris: 225 DKK
Righetti vingården blev etableret i 1909 i hjertet af Amarone-land: Valpolicella Classico. Gianni Righetti er 4. generation medejer og hele familien er involveret i vinproduktionen (også Giannis far, 94 årige Luigi). På local dialekt betyder Mejor “bedre” og dette er Righettis top kvalitet Amarone. Rig, blød, fyldig smag af tørrede bær, mørk chokolade og vanilje. En kompleks vin som udvikler sig i glasset. Perfekt til fyldige retter fx jule-anden eller grisen.

 

 

 

 

 

Amarone della Valpolicella Classico DOCG
Farve: Rød| Druer: Corvina, Corvinone, Rondinella
Producent: Luigi Righetti | Ca pris: 145 DKK  (eller ca 285 DKK i  1,5 l Magnum flaske)
Navnet Amarone kommer fra Amaro=tør fordi den traditionelle vin fra Valpolicella, lavet på tørrede druer, var sød. Med da nogen glemte et fad med gærende vin opfandt man den tørre udgave. Dyb rubinrød farve og med koncentreret, kompleks duft af søde krydderier, tørrede frugter, mokka og karamel. Rig, let cremet tekstur med silkebløde tanniner. Vedvarende og intens smag som åbner sig efter dekantering eller lidt tid i glasset. Den perfekte vin til julemaden eller til ostebordet.

 

 

 

 

Appuntamento Veneto IGT
Farve: Rød | Druer: Corvina, Merlot, Cabernet, Rondinella
Producent: Luigi Righetti | Ca pris: 59 DKK
Appuntamento betyder ”aftale” og er et resultat af Righettis bestræbelser på at bruge den traditionelle tørring af druerne til at lave en moderne vin. Appuntamento er lavet med delvist tørrede Corvina druer men blended med internationale druer. Stilen minder om en Amarone med mørkere farve, lavere alkohol og krydrede peber-noter. Fyldig, blød og vedvarende. Appuntamento er den daglige aftale med et godt glas vin.

 

 

 

 

Ripasso Valpolicella Classico DOP
Farve: Rød | Druer: Corvina, Corvinone, Rondinella
Producent: Luigi Righetti | Ca pris: 90 DKK | Størrelse: 1,5 l Magnum  | Ca pris: 170 DKK
Ripasso omtales tit som baby Amarone. De bedste eksemplarer har samme intensitet og kompleksitet som en Amarone, men lavere alkohol og mere elegance. Ripasso produceres ved at lade Valpolicella rødvin re-fermentere med de tørrede Amarone skaller hvilket giver en mere rig og fyldig vin med noter af tørrede bær. Mørk rubinrød farve og intens duft af mørke kirsebær, vanilje og søde krydderier. Smagen er rig, blød, elegant og vedvarende.

 

 

 

 

Prosecco Extra Dry DOC
Producent: Montelvini | Drue: Glera | Ca pris: 65 DKK
Også selvom Prosecco er den helt store dille lige nu så er Prosecco ikke et nyt fænomen. Glera druer har nemlig været dyrket i området siden romerne og lavet som en mousserende vin på Charmat metoden side 1800 tallet. Montelvini er en familie ejet vingård i Superiore området Asolo. Sprudlende vin, med fine små bobler og duft af orange blomster, grønne æbler og honning. Frisk og vedvarende smag med en lille sødme. Ideel til fest, som aperitif eller i drinks som Spritz eller Bellini. Også velegnet til fisk og grønsager eller til frisk frugt.

 

 

 

 

Nyhed i vores sortiment! 
Magnum Prosecco DOC Treviso Brut Master

Producent: Montelvini | Drue: Glera | Ca pris: 170 DKK 
Prosecco er navnet på området i nordøst Italien (Veneto of Fruili) forbeholdt mousserende, frugtige hvidvine. Salget af Prosecco er eksploderet de seneste år med en stigning bare i England fra 1 mill til 66 mill. flasker på 10 år. Her er det en Brut, dvs. en lidt mere tør og frisk stil. Sommeragtig duft af hvide blomster, fersken og æbler. Læskende, elegant, frugtig smag. En alsidig vin som egner sig til fest, aperitif, tag-selv bord osv.

 

 

 

 

Nyhed i vores sortiment! 
ØKO Prosecco DOC
Bio logo

Producent: Montelvini | Drue: Glera | Ca pris: 90 DKK 
Italiens andel af certificerede økologiske vinmarker er steget fra 4% i 2000 til 16% i dag. Økologisk betyder, at vinen er lavet efter EU reglerne for økologi og at der ikke må bruges syntetiske pesticider og herbicider i marken. Typisk Prosecco med frisk duft af æbler og hvide blomster. Læskende, elegant smag med vedvarende fine bobler. Drik den til fest, aperitif eller til fisk eller salater fx med frugt og nødder.

 

 

 

 

Land: Spanien________________________________________________________________________

 

 

Enterizo Reserva Utiel-Requena DOP
Farve: Rød | Drue: Garnacha
Producent: Covinas | Ca pris: 42 DKK
Garnacha druen, som (Grenache i Frankrig og Cannonau på Sardinien) stammer oprindeligt fra Spanien hvor den er en af de mest plantede blå druer. Utiel-Requena ligger i det sydlige Spanien ved Valencia og Grenache (ofte plantet som små ”bush vines”) er velegnet til det varme, tørre klima. En rig, frugtig, blød og fyldig rødvin med noter af hindbær, lakrids og sød vanilje. Varm, fadlagred og charmerende stil. Perfekt til grillet oksekød og fyldige vinter-retter.

 

 

 

 

Marques de Plata Rosado Utiel-Requena DOP
Farve: Rosé  | Drue: Bobal
Producent: Covinas| Ca pris: 42 DKK 
En elegant og sommerlig rosè med lys rosè farve og duft af hindbær, søde jordbær og bolsjer. Frisk, frugtig og vedvarende smag med en lille fin sødme. Druen er den lokale Bobal og står, sammen med Garnacha og Tempranillo bag Spaniens bedste rosèer. Den fine farve kommer af en kort skal-kontakt. Drik den som aperitif eller til retter med grønsager, grillet kylling, friske oste osv.

 

 

 

 

Marques de Plata Bianco Utiel-Requena DOP
Farve: Hvid | Drue: Macabeo
Producent: Covinas | Ca pris: 35 DKK  
Macabeo (også kaldet Viura) er Spaniens svar på Chardonnay: den egner sig både til fadlagring (isør i hvid Rioja) eller som mousserende vin (sammen med Parellada og Xarello i Cava). Denne Macabeo fra Utiel–Requena ved Valencia dufter af tropiske frugter, fersken og citrus. Elegant, frugtig og forfriskende med en fin lille sødme. Egnet til de fleste grønsagsretter, fisk eller hvidt kød.

 

 

 

 

 

Læs mere på www.foetex.dk og www.bilka.dk

 

Tilbage